Brødre dømt for råt overfald

ODENSE:To brødre blev onsdag fundet skyldige i et meget barsk overfald på en mand i Årslev på Fyn. Østre Landsret lempede straffen for den ældste med et år i forhold til byrettens dom, så det endelige resultat kom til at lyde på fængsel i syv og fem år. I juli 2007 opsøgte 29-årige Thomas Steenholdt og den 10 år yngre Jesper offeret, der havde været kæreste med brødrenes søster. De bankede ham gentagne gange i hovedet med en spade. Han lider af en varig hjerneskade som følge af volden. Da sagen blev behandlet af et nævningeting i retten i Svendborg, blev der begået en fejl. Her fik storebroderen otte års fængsel, selv om det var i strid med retsplejelovens regler. I Østre Landsret var der enighed om at fastsætte straffen til syv år./ritzau/