Retspleje

Brødre dømt for vold

De to brødre René Christensen og Bruno Michael Pedersen blev onsdag hver idømt to års fængsel i retten i Hjørring.

Genrefoto

Genrefoto

Brødrene var anklaget for en del forskellige forhold om blandt andet våbenbesiddelse, overtrædelse af færdselsloven og besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Det var dog især to forhold, der trak op i strafferammen. Det ene var en sag fra Dronninglund 30. september 2008, hvor de to brødre blev dømt for at have slået en mand flere gange i ansigtet i hans lejlighed i Dronninglund. Herefter pressede de ham til at hæve 2500 kroner til dem i en pengeautomat hos Nordjyske Bank i Dronninglund. Derefter kørte de til Møllesø, hvor den bekendte blev truet yderligere, og fik endnu et slag. I retten forklarede de det med, at personen skyldte Bruno Michael Pedersen penge, og det derfor bare var en afbetaling. Retten kom dog frem til, at der var bevis for, at der var tale om en dummebøde. Både René Christensen og Bruno Michael Pedersen blev også dømt for i oktober 2008 at have tæsket en bekendt gennem et par timer i en lejlighed i Hørby tæt på Sæby. I lejligheden var også en kæreste til den ene af brødrene.