Brødre flytter i KBO Huset

De deler mødelokaler, køkken og andre faciliteter - undtagen kontor - i samme, flotte, nye hus

Brødrene Kim (tv) og Kaj Birk Olesen er flyttet sammen i KBO Huset i Erhvervsparken.Foto: Hans Ravn

Brødrene Kim (tv) og Kaj Birk Olesen er flyttet sammen i KBO Huset i Erhvervsparken.Foto: Hans Ravn

Hidtil har de nøjedes med 50 kvadratmeter i Algade, men i dag flytter de sammen i hele 233 kvadratmeter i Erhvervsparken lige ved siden af LandboNord. Brødrene Kaj og Kim Birk Olesen er 46 og 47 år, men de bor stadig sammen. Altså på arbejde. Kaj ejer KBO Data, mens Kims firma hedder KBO Revision. Sammen flytter de ind i KBO Huset et kontorhus med moderne faciliteter og fremtidssikret rummelighed. - Jeg har fulgt byggeriet løbende og er hver dag kommet forbi. Det er blevet flot, synes Kim Birk Olesen. Foreløbig har han en ansat, mens Kaj Birk Olesen kun er sig selv, men har planer om mere: - Jeg har været freelance og har mest været ude hos kunderne. Men nu skal jeg til at have flere kunder i butikken, og det er meningen at ansætte en på lidt længere sigt, siger han. Kaj Birk Olesen har været selvstændig siden 1996, mens Kim startede for 17 år siden. Før den tid var han hos Palsgaard Hansen i Brønderslev. ¿ At være revisor er ikke kedeligt. Det er blevet spændende med den teknologiske udvikling det er mindre bogføring. Nu foregår det på edb, så vi rådgiver firmaer om deres budget og sparrer med firmaets egne revisorer, forklarer Kim. Han har kunder i hele Vendsyssel, så med motorvejen er det nemt at komme til og fra Erhvervsparken. - Vi supplerer hinanden: Kim klarer den økonomiske revision ¿ jeg sørger for økonomistyring elektronisk. Min niche er elektroniske dokumenter. For eksempel må man nu om dage ikke sende papirdokumenter til det offentlige ¿ det skal ske i et såkaldt OIOXML-format. Det smitter selvfølgelig også af på det private og så sparer det en masse papir, tilføjer Kaj Birk Olesen. Huset er bygget af Ole Ulrich Pedersen, Serritslev Murerforretning med Mogens Friis fra T. Holm-Christiansen som arkitekt. - Der var lang leveringstid på betonelementer, derfor lavede vi en aftale om et grundmuret hus med gule mursten. Så det er flot håndværk, der giver et bedre indeklima. Huset har også fået moderne tyverisikring.