EMNER

Brødre havde to tons fyrværkeri

HADERSLEV: For tredje gang har politiet i Haderslev afsløret et stort lager af ulovligt fyrværkeri. Politiet fandt hos to brødre 57 livsfarlige chrysantemumbomber, 500 signalkanonslag og flere tusinde strygere blev beslagslagt, oplyser TV Syd. Specielt fundet af de 57 chrysantemumbomber chokerer politiet. Flere af dem var såkaldte seks-tommers bomber med en sprængkraft som en håndgranat. Chrysantemumbomber må kun affyres af professionelle fyrværkere, ligesom der skal være en polititilladelse. Desuden skal være en sikkerhedsafstand på 200 meter, når de affyres. /ritzau/