Ishockey

Brødrene Olsen kæmper om den ultimative grand prix-sang.

Fly On the Wings of Love" er udvalgt til at deltage i konkurrencen om blive grand prix-sangen over alle grand prix-sange. Brødrene Olsen dyster mod 13 andre.

Brødrene Olsen vandt det internationale melodi grand prix i 2000, og nu får de chancen én gang til. Grand prix-fans i Europa mener, at Jørgen og Noller Olsen har skrevet en af de bedste grand prix-sange nogensinde og har derfor indstillet de danske brødre til et jubilæumsshow den 22. oktober i Forum i København. Her fejrer European Broadcasting Union (EBU), at det snart er 50 år siden, at det første melodi grand prix fandt sted. Internetbrugere i de europæiske lande har skullet pege på deres to favoritsange fra hvert årti, og derudover har EBU udpeget fire sange. Følgende sange - nævnt i rækkefølge efter det år de vandt - er med i konkurrencen: * Nel Blu Pinto di Blu bedre kendt som "Volare", Domenico Modugnos, Italien, 1958. * Poupée de Cire Poupée de Son, France Gall, Luxembourg, 1965. * Congratulations, Cliff Richard, Storbritannien, 1968. * Eres Tu, Mocedades, Spanien, 1973. * Waterloo, Abba, Sverige, 1974. * Save Your kisses for me, Brotherhood of Man, Storbritannien, 1976. * What's Another Year, Johnny Logan, Irland, 1980. * Ein Bisschen Frieden, Nicole, Tyskland, 1982. * Hold Me Now, Johnny Logan, Irland, 1987. * Ne Partez Pas Sans Moi, Celine Dion, Frankrig, 1988. * Diva, Dana International, Israel, 1998. * Fly On the Wings of Love, Brødrene Olsen, Danmark, 2000. * Everyway That I Can, Sertab Erener, Tyrkiet, 2003. * My Number One, Helena Paparizou, Grækenland, 2005. /ritzau/