Brødsgaard efter øretæve: Skal tage det positive med

Selv om EH Aalborg søndag tabte med 21 mål, kunne træneren godt finde lyspunkter

Thomas Jasper
Arkivfoto: Hans Ravn
EH Aalborg 3. september 2018 06:18 - Opdateret 3. september 2018 07:19

HÅNDBOLD: Det var en brutal virkelighed, der mødte EH Aalborgs håndboldkvinder, da ligaoprykkerne søndag tabte med hele 13-34 i udekampen mod Nykøbing Falster.

Men præstationen var faktisk slet ikke så skidt, som resultatet antyder, lyder det fra EH Aalborg-træner Karen Brødsgaard.

- Det er selvfølgelig en hård oplevelse at kigge op på måltavlen efter sådan en kamp, men vi spillede os faktisk frem til rigtig mange chancer. Vi brændte bare for meget på deres to dygtige målmænd, og så blev vi udsat for et hårdt tryk mod et hold, der spiller rigtig hurtigt. Alle vores fejl blev straffet, konstaterer Karen Brødsgaard.

Hun appellerer derfor til, at hendes spillere ikke tager søndagens øretæve for tungt.

- Det er jo meget et spørgsmål om, hvor meget man lader sådan noget påvirke, og vi skal ikke lade os påvirke ret meget af det her. Vi skal holde fast i de positive ting, der var i kampen, og så skal vi selvfølgelig lære af de fejl, vi begik undervejs, siger Karen Brødsgaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...