Brødsgaard i tænkeboks

Karen Brøds- gaard er gået i tænkeboks, efter at Aalborg DH ikke vil forlænge hendes kontrakt, der udløber til sommer. Hun vil allerhelst fortsætte karrieren.Foto: Martin Damgård

Karen Brøds- gaard er gået i tænkeboks, efter at Aalborg DH ikke vil forlænge hendes kontrakt, der udløber til sommer. Hun vil allerhelst fortsætte karrieren.Foto: Martin Damgård

AALBORG:Fredag gik 30-årige Karen Brødsgaard ind til et møde med Aalborg DH, som hun troede skulle være en positiv snak om kontraktforlængelse. Men ledelsen vil hellere bruge pengene på en bagspiller, og den tidligere landsholdsspiller stopper derfor i klubben til sommer. - Det var lidt af en bombe, der faldt for mig på mødet, men motivationen til at spille håndbold er stadig stor. Så nu må jeg se om nogle klubber tilbyder sig, eller om jeg skal sige, det var det, og kigge ud i det store erhvervsliv i stedet, siger hun. 30-årige Karen Brødsgaard er nu gået i tænkeboks, over hvad der skal ske. Hun vil allerhelst fortsætte den karriere, der blandt andet har budt på to olympiske guldmedaljer og fem danske mesterskaber. - Det er og har været et fantastisk liv med håndbold, og jeg synes ikke, at jeg skal stoppe, når jeg stadig har masser af lyst til tophåndbold. Men hun slår også fast, at det skal være et attraktivt tilbud, hvis hun skal forstsatte. Ved siden af håndbolden arbejder hun på Aalborg Sportshøjskole samt med kriminelle unge. Og hvis det rigtige tilbud ikke kommer kan det blive en af de veje hun går. Selvom skuffelsen over beslutningen er stor, er der ingen bad feelings mod Aalborg DH. - Jeg er skuffet og ked af, at jeg ikke skal spille sammen med de her holdkammerater mere. Men jeg forstår også at tre stregspillere i Aalborg DH er en for mange. Så jeg kan sagtens se, hvorfor de hellere vil bruge midlerne til en bagspiller.