Broen hun aldrig glemmer

I 1933 blev en søndagsudflugt i Kvissel forvandlet til at sandt drama

Emma Madsen på broen i Kvissel, der netop har gennemgået en renovering. Hun tænker tilbage på sommeren 1933, hvor hun oplevede sig mor tage kontrol i en farlig situation. Foto: Kim Dahl Hansen

Emma Madsen på broen i Kvissel, der netop har gennemgået en renovering. Hun tænker tilbage på sommeren 1933, hvor hun oplevede sig mor tage kontrol i en farlig situation. Foto: Kim Dahl Hansen

Forleden fik vi her på redaktionen en opringning fra Emma Madsen. Det viste sig, at hun har et helt specielt forhold til broen i Kvissel, der netop er genåbnet efter en renovering. Emma Madsen er netop fyldt 81 år, og hun husker tydeligt sommeren i 1933, da hun skulle passere broen sammen med sin mor. - Jeg var kun seks år, men jeg husker alt: Togets skarpe fløjten, hesten der stejlede, og så min mor, der bare handlede fantastisk. Men inden vi får historien i fuld længde, bliver der tid til et besøg hos Emma Madsen, der bor sammen med sin mand på L.P. Houmøllers Vej i Frederikshavn. Emma er født og opvokset tre kilometer fra Lendum på gården Kählershøj. Hendes mor og far - Marie og Jens Nielsen - var ikke bange for at udvide deres horisont, og i 1910 rejste Jens til Amerika for at arbejde. Senere sendte han bud efter Marie, og Emmas mor og far blev i USA i 11 år. - Min mor var en høj, statelig dame, og hun elskede at læse og skrive. Hun havde mange huslige pligter, og hun stod op hver dag klokken halv fem for at lave kaffe og havnegrød. Men hun udnyttede tiden fornemt og fandt en metode til at læse, mens hun for eksempel lavede sovs og strikkede strømper, fortæller Emma. Ikke gemme sig Der var højt til loftet i barndomshjemmet, og filosofien var, at "man ikke skal gå og gemme sig". Faren var en dygtig sanger, hvilket er et talent, som Emma har arvet. - Heller ikke når man synger, skal man glemme sig selv, understreger Emma, der fra sin mor fik foræret skrive- og læselyst. Hun har udgivet flere historiske bøger, slægtsforskning er den store interesse, og hun tager gerne tager ud og holder foredrag. Husets maskin- og hjerterum ligger på 1. sal, hvor vi finder kontoret med blandt meget andet to bærbare pc'er, tv samt bøger og mapper. Sammen med sin mand, Holger Dam Madsen (der også er 81), bliver der arbejdet og hygget, og der bliver naturligvis også tid til at holde styr på døgnets nyheder. Emma Madsen har hørt og læst om broen i Kvissel, der indtil i fredags var under renovering og modsat de fleste andre, får hun et sug i maven, når hun tænker på broen. Fløjten blæste I 1933 skulle Emma, sammen med sin mor og far, på besøg hos nogle bekendte i Kvissel, der boede på gården "Stabæk" på den anden side af broen. Faren skulle dog først deltage i et foreningsmøde, og han ville derfor komme senere. Aftalen var, at Emma og hendes mor skulle køre alene, og turen foregik i en lille tohjulet hestevogn - en jumbe. - Jeg sad over for min mor, og jeg kan tydeligt huske pisken, som hang i siden af vognen. Min mor var dyreven, og hun var stærk modstander af at bruge pisk. Men det blev hun nødt til denne gang, fortæller Emma Madsen. Hesten var stor, jysk og rødlig, og indtil videre gik turen godt. Dengang var broen i Kvissel meget smal, og så vidt Emma husker, var rækværket ikke noget videre. Da køretøjet var midt ude på broen, kom toget fra Frederikshavn buldrende og kørte ind under vogn og hest. For at signalere togets ankomst skærer den skingre fløjte gennem luften. Hesten blev bange, vild og stejlede, og hvis Emmas mor var gået i panik, kunne det være endt med, at vognen var kørt ud over rækværket. I fuld højde Men der var ingen slinger i valsen, og Emma ser stadig sin mor for sig: Med en myndig stemme beordrer hun Emma ned i bunden af vognen. Moren griber resolut ud efter pisken og prøver at få dyret ned på alle fire. Skum og fråde vælter ud fra hestens mund og sætter sig på den lyse frakke, mens moren råber kommandoer i vilden sky. Fra bunden af vognen føler Emma, der går en evighed, og hun aner ikke, hvordan denne faretruende situation vil ende. Men langt om længe får moren kontrol. Hesten er dog stadig bange, den spurter af sted og stopper ikke, får den når til bestemmelsesstedet: Gården Stabæk. En barsk dag var slut, og idyllen vendt tilbage. Emma havde set sin mor tage kontrol og tæmme en farlig situation, hvilket altid vil få sommeren 33 til at stå helt klar i hukommelsen.