Brøndby-aktien falder som en sten på børsen

Brøndby-aktien fortsætter sin deroute på børsen. Fredag morgen dykkede den fra start med 13 procent.

1. februar 2013 09:10 - Opdateret 1. februar 2013 09:11

Brøndby-aktien falder som en sten på børsen

Brøndby-aktierne falder fra morgenstunden fredag på børsen i København.

Børsen nåede knap nok at åbne, før investorerne sendte aktien ud i et nyt kursfald.

Aktien dykker med små 13 procent og kan nu erhverves for blot 8,60 kroner.

Brøndby-aktien har været ude på noget af en rutsjetur de senere dage på børsen i København. Investorerne har vendt aktien ryggen for igen at holde hånden under den og købe op.

Torsdag kostede turbulensen 5,3 procent af aktiens værdi. Og den sluttede med at koste 9,85 kroner.

Der er dog stadig et lille stykke til den absolutte bundrekord efter en dag på børsen. Den blev sat i september sidste år, hvor en aktie i Brøndby IF kunne købes for 9,40 kroner.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...