Brøndby er en svær modstander lige nu
Kent Nielsen håber ikke, at Brøndby får vendt den dårlige stime søndag aften mod AaB

iFoto Lars Pauli Aalborg øst Hornevej Aab Anlæg Sidste træning før kampen mod Horsens lørdag Cheftræner Kent Nielsen Lars Pauli
AALBORG:Det er gensynsuge for AaB-træner Kent Nielsen. Onsdag besøgte han barndomsklubben Brønshøj, der måtte gå fra banen med et nederlag på 3-1 til Nielsens AaB, og han håber uden tvivl at kunne gentage succesen, når han i dag gæster Brøndby - klubben som han trænede i 14 måneder, indtil han fik fyresedlen efter et nederlag til HB Køge.
Har manglet skarphed og effektivitet
- Spillemæssigt synes jeg egentlig, at vi stadig har været godt med, men vi har ikke haft den skarphed og effektivitet i de sidste par kampe, som ellers har kendetegnet os i denne sæson. Brøndby er en svær modstander lige nu, for alle forventer, at de kommer i gang på et tidspunkt. Jeg synes, de har spillet mange tætte kampe, men vi vil gerne have, at det ikke bliver mod os, at de vender det, siger AaB-træneren.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.