AaB

Brøndby får hjemmebane mod AaB i pokalbrag i semifinale

Brøndby og FC Midtjylland fik fordel af hjemmebane i semifinalerne i Sydbank Pokalen mod AaB og OB

FODBOLD:Brøndby får fordel af hjemmebane, når klubben i begyndelsen af april møder AaB i den ene semifinale i Sydbank Pokalen.

Det stod klart, da der torsdag blev trukket lod til de to opgør i pokalturneringen, hvor FC Midtjylland trak hjemmebane mod OB.

AaB blev som sidste hold klar til at spille semifinale, da Næstved torsdag på udebane blev besejret 3-1, og dermed er der udelukkende hold fra Superligaen tilbage i turneringen.

Første hold, der blev trukket, fik fordel af hjemmebane, og her ramlede FC Midtjylland sammen med OB, mens Brøndby blev trukket først til den sidste semifinale.

De to semifinaler er programsat til at blive spillet 3. og 4. april.

Pokalfinalen spilles i Parken store bededag, som i år er 17. maj.

Normalt spilles finalen Kristi himmelfartsdag, som i år ligger for sent.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst