Brøndby-helt om snæver sejr: Vi viser kæmpe sammenhold

Frederik Holst scorede det afgørende mål, da Brøndby sendte Hibernian ud af Europa League.

Europa League Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Europa League Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Frederik Holst måtte nøjes med en rolle som indskifter, da Brøndby torsdag aften mødte skotske Hibernian på hjemmebane i returkampen i Europa League-kvalifikationens anden runde.

Han fik alligevel en afgørende rolle, da han scorede på Brøndbys femte og sidste forsøg i straffesparkskonkurrencen, så den danske fodboldklub fik afværget en pinlig exit mod holdet fra den næstbedste skotske række.

- Vi er helt vildt glade nu. Det er et kæmpe sammenhold, vi viser. Vi er pisseærgerlige over, at vi ikke kunne afgøre det i ordinær spilletid.

- Vi synes egentlig, vi havde meget godt styr på det, men så fik de et lortemål, og så blev det en svær kamp mod dem. Men nu gav vi lidt til fansene til sidst, siger Frederik Holst til 6'eren ifølge Ekstra Bladets hjemmeside.

Brøndby havde vundet den første kamp i anden kvalifikationsrunde med 1-0 i Skotland, men Hibernian vandt returkampen i Brøndby med de samme cifre.

De skotske pokalvindere leverede en stor indsats, mens Brøndby ikke imponerede, inden det lykkedes at vinde samlet 6-4 efter straffesparkskonkurrencen.

Brøndby skal i tredje runde møde tyske Hertha Berlin.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst