Brøndby i dialog med hollandsk forsvarsprofil

Superligaklubben er i kontakt med Khalid Boulahrouz, der har spillet 35 landskampe for Holland.

19. september 2013 12:25 - Opdateret 19. september 2013 12:28

Brøndby i dialog med hollandsk forsvarsprofil

Brøndby kan måske snart præsentere endnu en profil til klubbens superligahold.

Klubben bekræfter på sin hjemmeside, at man er i dialog med den kontraktløse hollandske forsvarsspiller Khalid Boulahrouz.

31-årige Boulahrouz har en fortid i Hamburger SV, Stuttgart, Chelsea, Sevilla og senest Sporting Lissabon. Han har spillet 35 landskampe for Holland.

- Vi kan bekræfte, at vi er i dialog med Khalid Boulahrouz, siger sportschef Per Rud til Brøndbys hjemmeside.

- Jeg har haft flere samtaler med hans agent, og vi synes, at det er en interessant spiller. Om det fører til en kontrakt, er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt.

- Dét at købe og sælge spillere er en proces, der løber 365 dage om året. Vi er hele tiden i markedet. Hvis der opstår muligheder, som kan styrke vores trup, er vi opmærksomme på det, siger Rud.

Boulahrouz med kælenavnet "kannibalen" har været med til VM i 2006 og 2010 for Holland. Derudover var han også med i den hollandske EM-trup i 2008.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...