Brøndby lagde afstand til Fortuna i topkampen

En snitter i Brøndby sender de nordjyske fodboldkvinder ned i tabellen

Kasper Ørkild
Arkivfoto: Laura Guldhammer
Fortuna Hjørring 3. november 2018 14:51

FODBOLD: Fortuna Hjørring havde lørdag eftermiddag mulighed for at indtage førstepladsen i kvindernes bedste række. Men i stedet blev vendelboerne sendt ned på tredjepladsen, da Brøndby IF vandt 4-0 på hjemmebane.

Der gik kun syv minutter, før Nanna Christiansen gjorde det til 1-0 på et direkte frispark fra kanten af feltet. Herefter holdt Fortuna opgøret i live i længere tid, men håbet døde så småt gennem anden halvleg.

I det 53. minut gjorde Rikke Sevecke det til 2-0. 20 minutter senere blev det 3-0 ved Mille Gejl, og med få minutter igen lukkede Olga Athinen kampen til 4-0.

Nederlaget til Brøndby betyder, at Fortuna Hjørring dumper ned på tredjepladsen i 3F Ligaen. VSK Aarhus slog nemlig B93 og indtager andenpladsen bag Brøndby.

Dermed har Fortuna Hjørring fem point op til rivalerne fra Brøndby IF. Der er et enkelt point op til VSK Aarhus.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...