Brøndby-stjerne tror på europæisk comeback mod Genk

Hany Mukhtar drømmer fortsat om et Brøndby-avancement, selv om det ser sort ud efter sidste uges 2-5-nederlag.

Hany Mukhtar og Brøndby kom bagud 0-2 i sidste uge mod Genk. Det lykkedes at få udlignet til 2-2, inden det belgiske hold sluttede af med tre scoringer og vandt 5-2. På torsdag er der returopgør i Brøndby. Den samlede vinder booker en plads i Europa Leagues gruppespil. Foto: Olivier Matthys / arkiv/Ritzau Scanpix

Brøndby-profilen Hany Mukhtar tror fortsat på, at klubben kan kæmpe sig ind Europa Leagues gruppespil.

Det kræver dog et comeback af de store, når Brøndby torsdag aften får besøg af belgiske Genk, der i sidste uge på eget græs slog Brøndby med 5-2 i det første møde.

- Vi går 100 procent efter det. Vi har trænet godt, og vi har vist før, at vi kan ændre resultater over to kampe. Så vi tror på det og går efter det, siger Mukhtar til klubbens hjemmeside.

Den tyske midtbanespiller fortæller, at Brøndbys fans kan blive vigtige mod det belgiske hold.

- Fansene var fantastiske i Genk, selv om det også var en hård aften for dem.

- De er vigtige for os, og vi har brug for at have dem bag os, og at vi alle står sammen - ikke kun i gode tider, som vi har haft de sidste to år, men også nu hvor det måske hakker lidt, siger Mukhtar.

Ud over Brøndby skal FC København og FC Midtjylland også forsøge at spille sig videre i Europa League torsdag aften.

FCK hentede i sidste uge 0-0 ude mod italienske Atalanta, mens FCM fik det bedste udgangspunkt af de tre danske hold med 2-2 ude mod Malmö FF.

/ritzau/

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.