Brøndby udbetaler løn til spillerne

Alle spillere og ansatte i fodboldklubben Brøndby får udbetalt løn i januar og de kommende måneder

Brøndby undgår tilsyneladende konkursfaren indtil udgangen af februar. Klubbens ledelse har nemlig købt tid ved at indbetale løn til spillerne mandag. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2013)
Fodbold 4. februar 2013 12:36 - Opdateret 4. februar 2013 12:37

BRØNDBY: Fodboldklubben Brøndby udbetaler fuld januarløn til spillere og ansatte og køber sig dermed lidt mere tid i forsøget på at undgå konkurs.

Brøndby betaler Spillerforeningen det ved Fodboldens Voldgift idømte beløb omkring fire millioner kroner gældende for tre spilleres sager om manglende feriepenge. De øvrige feriepengesager vil klubben have afprøvet.

Brøndby planlægger at gennemføre den planlagte kapitaltilførsel i niveauet 75-150 millioner og sammenlægning af aktieklasser i foråret 2013.

Det har Brøndby "modtaget mange positive forespørgsler på og henvendelser om i perioden siden offentliggørelsen", oplyser klubben.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...