Brøndbys nyindkøb: Tre uger i Danmark er gået stærkt

Alexander Szymanowski spillede karrierens hidtil vigtigste kamp, da han blev kampens spiller i FCK-braget.

Brøndbys nyindkøb: Tre uger i Danmark er gået stærkt

Alexander Szymanowski har indtil videre vist sig at være en god investering for Brøndby, der hentede den argentinske spiller med de polske aner til klubben dette transfervindue.

Her har han gjort en fremragende figur, som kulminerede med to mål og en titel som kampens bedste spiller i det klassiske derby mellem rivalerne fra FCK og Brøndby. Noget der gjorde indtryk på den hurtige spiller.

- Det var unikt for mig. Det betød meget for mig og var den vigtigste kamp i min fodboldkarriere. Jeg har aldrig spillet så vigtig en kamp, og jeg er utrolig glad for at blive kåret til kampens spiller.

- Det er helt utroligt, hvad tilskuerne giver mig. Jeg vil gerne fortsætte det benhårde arbejde for at samle point sammen til Brøndby i tabellen og selvfølgelig blive bedre.

- De tre uger i Danmark er gået stærkt og har været gode. Det er jeg meget glad for, siger Alexander Szymanowski.

Kantspilleren kom til vestegnsklubben på en 1-årig lejeaftale med købsoption, og i trænerstaben er man ikke i tvivl om, at det har været en god aftale indtil videre.

- Vi er ikke overraskede over hans niveau. Men det er så nemt at være kæk nu, for du kan aldrig være sikker på, at det, du får, kan integreres på holdet, men kæmpe cadeau til de mange i klubben for at sørge for at få ham integreret, siger træner Thomas Frank.

I opgøret mod FCK var det også Szymanowski, der satte gang i målfesten med et velplaceret straffespark, som han tog efter at være blevet fældet i feltet. Det var dog ikke helt som planlagt.

- Aftalen var, at Makienok skulle have sparket straffesparket. Et eller andet sted bliver man jo sindssyg som træner, men et andet sted bliver man jo glad for den attitude, han viser. Især når han sparker den ind, lyder det fra Thomas Frank.

Brøndbys sportsdirektør, Per Rud, understreger også, at Szymanowski er en spiller, man gerne vil beholde i Brøndby.

Han afviser dog at gå i detaljer om, hvad klubben vil gøre for at holde på argentineren, når lejekontrakten udløber næste sommer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst