Brønderslev

Brønderslev-borgere uden strøm

El-skab stod i lys lue lørdag aften i Brønderslev.

Falck måtte lørdag aften klokken lidt i ni rykke ud til et el-skab på Drachmannsgade 10 i Brønderslev. El-skabet stod i lys lue, og det tog en times tid at få ilden slukket og el-skabet kølet så meget ned, at el-vagten kunne komme i gang med at reparere skaderne. Hele østbyen var derfor uden strøm i et godt stykke tid. - Branden skyldes nok vejrliget med skiftevis frost og fugt. Vi havde en tilsvarende brand i Østergade for ikke så længe siden, fortæller brandinspektør Preben Jensen.