Brønderslev by får skøjtebane
Fond uddeler mere end en kvart million kr. til lokale initiativer.
Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:25
BRØNDERSLEV: Store og små i Brønderslev og omegn kan se frem til at byen får en udendørs skøjtebane. Endda en skøjtebane, der kan bruges hele året.
Den glade giver er Krista og Hans Risagers Fond, der har valgt at støtte etableringen af en skøjte- og multibane i Brønderslev midtby med 150.000 kr. Det er Brønderslev Handel, der ønsker at etablere en 150 kvm stor kunstig skøjtebane med voks-is.
Ny helårsattraktion
- Vi vil gerne medvirke til, at Brønderslev får en ny spændende helårsattraktion. Vi ser et stort potentiale i en lokal skøjtebane, der kan være til glæde og gavn for alle Brønderslevs borgere, foreninger, institutioner, udefrakommende gæster og turister. En udendørs voks-skøjtebane med fri adgang for alle, der har lyst til at stå på skøjter, til at få rørt sig, og til at have det sjovt sammen. Vi håber, at en skøjtebane kan bidrage til at genskabe liv og byudvikling i Brønderslev centrum, og samtidig give mange gode oplevelser for byens børn, unge og ældre, siger Peter Larsen fra Krista og Hans Risagers Fonds bestyrelse.
Fonden har i årets anden uddelingsrunde uddelt legater og donationer for i alt 287.671 kr. til det lokale forenings- og kulturliv.
Seks initiativer får legater
Der er en tidlig julegave på vej til seks lokale initiativer og projekter, som fonden mener, kan være med til at skabe udvikling i Brønderslev by og være til glæde og gavn for byens borgere.
De udvalgte projekter, der får legater fra Krista og Hans Risagers Fond er:
Skøjte- og multibane i Brønderslev Midtby, 150.000 kr.
Renovering af servicebygningen i rododendronparken, 75.000 kr.
Brønderslev Svømmeklub, indkøb af banedeler, 35.000 kr.
Red Barnet Familieoplevelsesklub Brønderslev, aktiviteter, 15.000 kr.
Højbede til plejehjemmet Støberiet, 8.000 kr.
Ny chance næste år
- Vi er glade for den store interesse, som foreninger, enkeltpersoner og projekter har vist for Krista og Hans Risagers Fond. Vi har modtaget i alt 18 ansøgninger i denne runde, og der er søgt om legater for mere end 2. mio. kr., hvilket vidner om stor idérigdom og virkelyst i det lokale foreningsliv. Vi har valgt at støtte seks initiativer og projekter, men har desværre også måttet skuffe mange andre gode projekter, siger Morten Larsen fra fondens bestyrelse.
Der bliver dog en ny chance for at søge legater til næste år, hvor ansøgningsfristen er 1. november 2015.
Nørreå Gruppe (Det Danske Spejderkorps), båludstyr, 4.671 kr. Man kan læse mere om Krista og Hans Risagers Fond på www.risagerfonden.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.