Brønderslev får nyt talerør

Borgerforening skal skaffe kulturelle aktiviteter til Brønderslev

Borgerforeningen skal gøre Brønderslev mere kendt. F.eks. med besøg af Den Kongelige Ballet. Arkivfoto: Michael Koch <i>Michael Koch</i>

Borgerforeningen skal gøre Brønderslev mere kendt. F.eks. med besøg af Den Kongelige Ballet. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

BRØNDERSLEV:Det skal være mere spændende at bo i Brønderslev. Flere kulturelle tilbud, og en mere spændende by.

Brønderslev har fået en borgerforening, der skal forsøge at skaffe flere kulturelle aktiviteter og ellers tale byens sag.

Der er i flere år arbejdet på at etablere en borgerforening, og det er nu lykkedes. Godt 30 var mødt op til den stiftende generalforsamling.

Karsten Frederiksen, der har været én af initiativtagerne, regner med, at foreningen kan nå op på 200-300 medlemmer.

Han understregede, at borgerforeningen ikke skal være en konkurrent til de eksisterende foreninger, men en slags paraplyorganisation.

- Borgerforeningen skal være en slags koordinator og initiativtager.

Karsten Frederiksen ser muligheder i at skaffe f.eks. Den Kongelige Ballet og andre større kulturelle arrangementer til byen.

- Vi har også brug for et talerør over for myndigheder, mener han.

- I Brønderslev har vi tidligere vist, at vi kan stå sammen. Ikke mindst, da sygehuset lukkede.

Per Hardahl hilste initiativet velkomment.

Til bestyrelsen valgtes handelschef Malene Fisker, tidligere forsyningschef Anni Schiønning, tidligere salgschef Erik Olesen, direktør Jens Tofting, reklamebureauindehaver Marianne Nellemann, isenkræmmer Morten Brix og direktør Karsten Frederiksen.

Karsten Frederiksen understregede, at hans medlemskab kun er af midlertidig karakter, da han ikke mener, at der skal være politikere i bestyrelsen.

Bestyrelsen går nu på medlemsjagt. Det er planen, at frivillige fra foreningen skal stå på centrale pladser, for at skaffe medlemmer til den ny forening.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.