Brønderslev får også Stafet for Livet

Opstartsmøde torsdag i Den Runde Pavillon

Brønderslev får også Stafet for Livet. Privatfoto
Brønderslev 5. september 2016 14:00

BRØNDERSLEV: Torsdag 8. september holdes opstartsmøde for Stafet for livet Brønderslev.

Mødet indledes klokken 18 med et kort informationsmøde for dem der ikke kunne deltage i mødet 16. august.

Fra klokken 19 til klokken 21 holdes så selve opstartsmødet.

Her skal der tages stilling til arrangementets placering, og ikke mindst skal der sættes en dato for afholdelsen af Stafet for Livet Brønderslev.

Stafet for livet blev grundlagt af kræftlægen Gordy Klatt, der selv døde af mavekræft. En diagnose han fik i 2012.

Stafet for Livet holdes nu i 24 lande verden over.

I 2014 deltog fire millioner personer i Stafet for Livet i de 24 lande.

Gordon Klatt ønskede at gøre en forskel for de mange kræftpatienter og pårørende han mødte gennem sit arbejde.

- Rørende er det at opleve lysceremonien, der arrangeres ved mørkets frembrud, hvor man tænder lysposer, for dem man mindes eller dem man støtter i deres hårde daglige kamp mod kræften.

- I Hjørring stod der 500 tændte lysposer i en hjerteform, og der blev sunget og holdt et minuts total stilhed, fortæller Lone Jensen fra Borger9700.

- Cirka 1750 mennesker sammen omkring lysene gør et kæmpe indtryk.

Derefter fortsatte stafetten hvor holdene i alle 24 timer skal have nogen i gang på stafetbanen der er omgivet af pyntede camptelte og officials telte.

Borger9700 og Kræftens bekæmpelse håber at se rigtigt mange torsdag klokken 19 i Den Runde Pavillon.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...