Brønderslev Floorball Club har ansat sportschef

Floorball 26. august 2007 06:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Floorball Club har lavet en aftale med 24-årige Thomas Lodberg, om at han fremover varetager jobbet som sportschef i klubben. Det er nyt for klubben at have en sportschef, hvis opgave bliver, at varetage tilgang og afgang af nye spillere, talentudvikling i samarbejde med trænerne fra de enkelte hold, både på ungdom, dame og herresiden. En anden af sportschefens opgaver bliver at koordinere information, kampreferater med mere til pressen, både lokalt og på landsplan og naturligvis til klubbens hjemmeside. Bestyrelsen har valgt denne model for at fordele det voksende arbejdspres på flere hænder, og da Thomas Lodberg i flere omgange har spillet på klubbens herre elite hold, samt har et bredt kendskab til spillere i hele landet, er han i forvejen godt kendt med forholdene i klubben. En anden af Thomas Lodbergs opgaver er at medvirke til, at flere ønsker at påtage sig opgaven som dommer, der i årene fremover bliver et stigende problem. Opgaven skal udføres i tæt samarbejde med bestyrelse og formand, og alle glæder sig til et godt og konstruktivt samarbejde og alle har det fælles mål at gøre Brønderslev Floorball Club til en af landets allerbedste klubber, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...