EMNER

Brønderslev gi'r den gas

Vi gi'r den gas. Det er temaet for Open By Night i aften, onsdag, i Brønderslev.

Det Flyvende Kuffertcirkus indtager Brønderslev. Arkivfoto

Det Flyvende Kuffertcirkus indtager Brønderslev. Arkivfoto

- Når vi holder Open By Night fyldes midtbyen med massevis af biler, nye som gamle, veterantraktorer og oplevelsesstande. Specialbutikker og banker flytter ud på gaden, og er bare nogle af de oplevelser, som byens gæster på onsdag bydes på. Pengeinstitutterne i byen gør også en ekstra indsats for at kunderne skal have en god oplevelse. Nørresundby Bank slår et slag for klovneri og nordjysk humør. Det Flyvende Kuffertcirkus kommer på besøg, og cirkus giver tre forestillinger. Det er Nørresundby Bank, der står bag denne aktivitet. Nørresundby Bank har desuden truffet aftale med Børnehaverne Midgaard og Hedelundsgade. Hvert barn skaber sit eget maleri, der hænges op i banken. I Algade-Ny Banegårdsgade har LandboNord en oplevelsesstand for hele familien. På Peder Møllers Plads er der mulighed for at opleve Brønderslev Motocrossklub. På Torvet er der gymnastikopvisning af Landsdelsholdet 7. klasse. På Arkadetorvet er der cirkus-sjov for alle ved Cirkus Big. I Bredgade er der mulighed for at besøge Hjemmeværnets lejr. Her er der også veteranlastbiler og traktorer fra dengang farfar var dreng. Desuden er der Brdr. Hosbond udstiller nye biler i Algade, Peugeot på Arkadetorvet, Iversen Automobiler i Nygade.