Brønderslev giver kurser

Hjemmeværnet klæder ansatte på til uheld

hjemmeeværnet står for kurserne i Brønderslev Kommune. Arkivfoto

hjemmeeværnet står for kurserne i Brønderslev Kommune. Arkivfoto

- Brønderslev Kommune giver førstehjælpskurser til institutioner. Det forsikrer sikkerhedsleder/HR-konsulent Marianne Mortensen fra Brønderslev. Hjemmeværnet står for de kurser, som Brønderslev Kommune nu tilbyder sine ansatte i institutionerne. Den tragiske ulykke i en sjællandsk daginstitution iforrige uge har sat fokus på, at det er vigtigt, at kommunernes ansatte kan yde førstehjælp. De første starter i denne uge. Det er på børne- og skoleområdet, man først tager fat på kurserne. Formålet er, at de ansatte bliver i stand til at yde livreddende førstehjælp. Kommunaldirektør Søren Steensen glæder sig over kurserne, og at så mange ansatte tager imod dem: - Ca. 280 ansatte fra børnehaver, skoler lærer nu førstehjælp. Og det er med til at give børn og forældre en endnu større tryghed, når de overlader ansvaret for børnene til os. - Jeg tror også, at det betyder meget for den ansatte at vide, at man kan yde førstehjælp, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Søren Steensen. Det er Hjemmeværnet, der underviser kommunens ansatte. Og det gør man ganske gratis: - Hjemmeværnet er jo finansieret over forsvarsbudgetterne, og vores fornemste opgave er at assistere civilbefolkningen. - Derfor er det helt naturligt, at vi træder til, når en kommune vil uddanne sine ansatte til at kunne redde liv. Det får samfundet jo også glæde af. Jo flere der kan førstehjælp jo bedre, siger Ketty Kjærsgaard fra Hjemmeværnet. Når de knap 300 ansatte fra børne- og skoleområdet er færdige, starter kurserne for ansatte inden for hjemmeplejen, handicapområdet med mere, fortæller Marianne Mortensen.

Forsiden