Lokalpolitik

Brønderslev melder hus forbi

BRØNDERSLEV:- Vi må melde hus forbi. Det siger borgmester Jens Arne Hedegaard (V) til den kritik, Bent Danielsen (Borgerlisten) kom med på byrådsmødet i Dronninglund forleden. Her kritiserede Bent Danielsen, at det er uheldigt, at de to kommende sammenlægnings-kommuner for tiden opererer med hver deres kommuneplan. Brønderslevs borgmester Jens Arne Hedegaard (V) siger til NORDJYSKE Stiftstidende, at Brønderslev Kommune begyndte sin procedure omkring kommuneplanen. - Det var lang tid før, der overhovedet blev snakket kommunesammenlægning, siger Jens Arne Hedegaard. Jens Arne Hedegaard oplyser, at det nu er rammedelen, der skal til behandling. - Det er vigtigt, at den del er plads, inden vi nu tager fat på de andre områder. - I øvrigt synes vi, at vi har gjort det vi kunne ved at sende planen frem til politikerne i Dronninglund, siger Jens Arne Hedegaard. Bent Danielsen kom også ind på håndteringen af ledige. - Her har vi i Brønderslev været i front ved at etablere et arbejdsmarkedscenter, siger Jens Arne Hedegaard. De ny kommune skal etablere jobcentre, og her er tre forskellige modeller. - Jeg skal understreger, at der ikke er truffet beslutning om, hvor det skal placeres, siger Jens Arne Hedegaard.