Mou

Brønderslev nummer to

BRØNDERSLEV:60 ungdomsskoleelever har deltaget i et go-cart-stævne i Mou Go-cart Klub. De kommer fra ungdomsskolerne i Aabybro, Løgstør, Dronninglund og Brønderslev. Det var ungdomsskoleinspektør Knud Nørgaard fra Brønderslev, der havde arrangeret stævnet. der efterhånden er blevet en mangeårig tradition. Aabybro vandt med 102 point, mens Brønderslev opnåede 90 point, Løgstør 77 og Dronninglund 75. - Det var en utrolig spændende match, fortæller Knud Nørgaard. På et tidspunkt førte Brønderslev og Løgstør, men det blev Aabybro, der blev samlet vinder, og dermed fik pokalen. Der er anskaffet ny go-carts på banen i Mou. Der deltog 18 fra Brønderslev.