Brønderslev

Brønderslev - Saltum 4 - 3

BI og Saltum spillede en meget intens og velspillet topkamp. Kampen eksploderede fra starten hvor BI var meget tæt på scoring efter 10 sekunder. I stedet slog gæsterne kontra og scorede i 1. minut til 1-0 på et flot gennemspillet angreb. Derefter pressede BI godt på og midt i halvlegen udlignede Emran Mobarez tæt under mål. BI kom også foran 2-1 på et flot langskudsmål af Malthe Laustsen. Saltum fik kort inden pausen scoret til 2-2. I anden halvleg bølgede kampen frem og tilbage, men midt i halvlegen scorede Mads Sørensen til 3-2 efter et længere BI pres mod gæsternes mål. Saltum gav ikke op og fik tilkæmpet sig et frispark, som 5 minutter før tid gav udligning til 3-3. Dette slog dog ikke BIerne ud og de pressede på for et sejrs mål, men netop som det så ud til at kampen sluttede 3-3 blev Mads Sørensen nedlagt i straffesparksfeltet. Oliver Mortensen scorede sikkert til 4-3 i kampens døende sekunder. Mads Sørensen blev dagens small star for BI.