Lokalpolitik

Brønderslev snakker med Dronninglund

BRØNDERSLEV:Brønderslev Kommune vil nu også tage kontakt til Dronninglund Kommune i forbindelse med forhandlingerne omkring en ny storkommune. Det er økonomiudvalget, der har besluttet at tage kontakt med Dronninglund Kommune for at få et møde med økonomiudvalget, der også er forhandlingsudvalg. I forvejen forhandles med Løkken-Vrå, Brønderslev og Pandrup kommuner. At der nu snakkes en større kommune er en følge af den aftale, der 24. juni er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen indebærer, at kommunerne får ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver, idet kommunerne fremover skal varetage en række yderligere opgaver. Forligspartierne mener, at der med den foreliggende aftale, hvor kommunerne tildeles yderligere ansvar, vil et indbyggertal på i størrelseordenen minimum ca. 30.000 indbyggere være et godtsigtepunkt for dannelsen af nye bæredygtige kommuner.