Brønderslev vil være Spil Dansk kommune

Brønderslev 24. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Musiker-organisationen KODA har udskrevet en konkurrence om at blive Årets Spil Dansk kommune. Brønderslev er med i konkurrencen, fortæller fritids- og kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen. Hun har sendt en opfordring til en lang række af kommunens institutioner og andre om at medvirke. - Der er allerede nu mange, der har tilmeldt sig, men flere kan være med, siger Inger Aarup Kristensen, der fortæller, at tilmeldingerne specielt kommer fra børnehaverne. Men også Plejehjemmet Risagerlund, Skolegades Skole, musikskolen og biblioteket er med. Man bliver bedømt på: - Om flest muligt borgere i alle aldersklasser deltager. - Om der er arrangementer, der involverer både den aktive musiker og den engagerede lytter. - Om arrangementet dækker mange musikalske genrer. - Om der er spektakulære og utraditionelle arrangementer. Årets Spil dansk kommune får udover æren et maleri udført af en kendt kunstner. Er der nogle i kommunen - det være sig foreninger, institutioner eller andre - der har lyst til at deltage, skal man blot kontakte Inger Aarup-Kristensen. Hun håber på hurtig tilbagemelding, så der kan sammensættes et sjovt program.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...