16-årig dømt for knivstikkeri: Ældre mand sagde 'Gør det'

To mænd blev fredag idømt månedlange fængselsstraffe for et knivoverfald i Brønderslev

Der skulle gå seks måneder fra episoderne skete i Brønderslev og Aalborg til sagen fredag kom for retten i Hjørring. Arkivfoto: Lars Pauli

Der skulle gå seks måneder fra episoderne skete i Brønderslev og Aalborg til sagen fredag kom for retten i Hjørring. Arkivfoto: Lars Pauli

Den 29. december blev en mand stukket med en kniv i brystet på et værtshus i Brønderslev. Mere end seks måneder efter faldt der dom i sagen.

En 16-årig dreng blev fredag eftermiddag ved retten i Hjørring idømt seks måneders ubetinget fængsel for at have ført kniven.

En 31-årig mand blev dømt for medvirken. Efter en uoverensstemmelse på værtshuset om en pengegæld, spurgte den 16-årige, om han skulle stikke offeret, hvortil den 31-årige svarede 'Gør det'. For den forseelse blev han idømt ti måneders ubetinget fængsel.

Yderligere to personer var tiltalt for medvirken, men de blev begge frifundet for det forhold.

De slap dog ikke helt, for de to var desuden tiltalt for et overfald på et diskotek i Aalborg 19. december sidste år, hvor ofret blev trampet og sparket i hovedet og til sidst mistede bevidstheden.

I den sag blev de kendt skyldige.

De to mænd på henholdsvis 18 og 19 år blev idømt 60 dages ubetinget og 60 dages betinget fængsel.

Senioranklager Torben Kaufmann ved Nordjyllands Politi er tilfreds med rettens afgørelse.

- Det gik for så vidt godt. Det er en speciel sag, for begge episoder er optaget på overvågningsvideo, så vi har kunne se helt tydeligt, hvad der er foregået, siger han til NORDJYSKE.

Tre af de tiltalte modtog dommen. Den 31-årige mand, der blev dømt for medvirken til knivstikkeriet, udbad sig betænkningstid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.