22-årig psykisk syg kvinde gjorde det igen: Ringede til skole med bombetrussel

Elever og lærere på Dronninglund Skole måtte fredag formiddag kortvarigt evakueres

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

DRONNINGLUND:Dronninglund Skole blev fredag formiddag omkring klokken 09.30 kortvarigt evakueret, efter skolen via telefon modtog en bombetrussel.

Det stod dog hurtigt klart, at der var tale om en falsk trussel. Politiet kunne nemlig straks sporet opkaldet tilbage til afsenderen, og det er en der er særdeles godt kendt af politiet i forvejen.

Der er nemlig tale om en 22-årig psykisk syg kvinde, der mange gange tidligere har ringet ind med bombetrusler til forskellige steder, oplyser vagtchef Jess Falberg.

- Skolen evakuerede selv eleverne på fineste vis, indtil vi havde fået fat i kvinden. Hun er nu anholdt, og hun har også fortalt, at bombetruslen var falsk, siger vagtchefen.

Den 22-årige kvinde bor på en institution og har normalt ikke adgang til en telefon - netop fordi, hun adskillige gange har ringet ind med bombetrusler, oplyser vagtchefen.

Kvinden bliver nu - igen - sigtet for trusler.

Eleverne på Dronninglund Skole er igen vendt tilbage til normal undervisning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.