38-årig filmede købesex - og delte ud af det på nettet
Fængselsstraf og stor erstatning
Opdateret kl. 20:04
HJØRRING: 60 dages ubetinget fængsel og en tortgodtgørelse på 40.000 kr..
Det er den pris, samfundet har dømt en 38-årig mand fra Brønderslev Kommune til at betale, efter at han filmede, at han havde sex med en prostitueret - og efterfølgende delte fire pornografiske videooptagelser fra sin profil på en internetside.
Det oplyser anklager Mathias Nysum Pedersen fra Nordjyllands Politi på Twitter.
Dommen faldt ved Retten i Hjørring, hvor den 38-årige var tiltalt for brud på straffelovens § 264, der handler uberettiget videregivelse af private videoer under særligt skærpende omstændigheder, samt straffelovens § 232, som handler om blufærdighedskrænkelse.