BI slog Sisu 5-2

Peter Bruhn blev dagens mand

Peter Bruhn - spillede som i ungdommens vår. Privatfoto
Brønderslev 12. september 2017 08:19

BRØNDERSLEV: - Efter en hel sæson i Elitedivisionen uden en holdsejr, er det selvfølgelig dejligt at starte en ny sæson med at juble over to point. Ordene fra BI’s rutinerede Peter Bruhn kom efter sejren på 5-2 over Sisu fra Aarhus, hvor han selv bidrog til sejren med en flot og sikker 3-0 sejr i sin kamp mod Rico Hermann. To sejre fra Jakub, og én til både Adam og Mindaugas betød, at Bruhn ikke kom til at spille sin anden kamp.

Det var en vigtig sejr. Sisu er ét af de hold vi skal holde under os i bestræbelserne på at blive i rækken, siger Thomas Krog, formand for BI-Bordtennis. Vores nye spillere var tydeligvis præget af nerver, men heldigvis havde vi en rutineret fyr som Peter Bruhn og en humørbombe som Jakub til at få den mentale til at glide. Også dejligt at se mange af vores unge bordtennisspillere, der både under og mellem kampene bakkede 1. divisionsspillerne op, der alle er eller har været trænere i klubben.

Weekendens anden kamp var mod Brønshøj, der sidste sæson sluttede i toppen af 1. division. Nu var nerverne væk og der blev spillet fremragende bordtennis. Jakub og Adam vandt bege deres første kamp, men så forsvandt heldet fuldstændig. Trods heroisk fight og masser af flot spil, måtte BI’erne se sig slået i 3 fem-sæts kamp i træk. De to var med mindst mulig marginal i femte sæt. Dermed blev det ærefulde nederlag på 2-5. Om fire uger er Virum og Roskilde modstanderne i den uhyggeligt stærke række.

BI’s hold i 2. division fik desværre kun ét point ud af to meget lige kampe. Baggrunden var blandt andet, at Carl-Johan om morgenen måtte melde afbud på grund af sygdom. 7-7 mod Sisu blev efterfulgt af et 6-8 nederlag mod Ribe. Specielt mod Sisu var heldet ikke med BI’erne, der tabte flere kampe med 2 point i femte sæt. Debutanten Jonas Vends spillede sig varm i løbet af dagen og tog en flot sejr mod Ribe. Rutinerede Knud Brunbjerg og Jørgen Enevoldsen havde ikke marginalerne på deres side, men vandt do to sejre hver. Holdets benjamin, Bjarke Krog vandt alle sine seks singler og banker dermed alvorligt på for en plads på 1. divisionsholdet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...