Coronavirus

Corona-smitte: Endnu en nordjysk skole sender elever hjem

24 elever skal blive hjemme, indtil de er testet fri for smitte

Eleverne skal testet fri for smitte to gange, inden de må vende tilbage til skolen. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

Eleverne skal testet fri for smitte to gange, inden de må vende tilbage til skolen. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

HJALLERUP:Hjallerup Skole sendte mandag alle elever fra en 9. klasse hjem.

Det skete, efter skolen mandag formiddag fik besked om, at en elev i den pågældende 9. klasse er corona-smittet.

- Eleverne i klassen skal holde sig hjemme, indtil de har haft fået taget to prøver, der begge viser, at de er smittefri, siger skoledistriktsleder Hans Jørgen Bæk.

Den første prøve fik eleverne taget mandag, og der skal gå yderligere to dage, før de kan få taget endnu en test. Så de hjemsendte elever ventes tidligst tilbage i næste uge.

Alle skolens ansatte og elever er orienteret.

- Vedkommende elev har ikke fået smitten på skolen, for ingen andre på Hjallerup Skole er konstateret smittet, siger Hans Jørgen Bæk.

Han ved ikke, hvor eleven fra 9. klassen så er blevet smittet.

Hjallerup Skole har i alt 630 elever. Skolen har to 9. klasser, men det er kun elever i den ene af de klasser, som er sendt hjem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.