Coronavirus

Covid-19: Åben munden på fredag i Brønderslev

Mulighed for at blive testet uden tidsbestilling i en af landets hårdest ramte corona-kommuner

Der er test uden tidsbestilling i Brønderslev på fredage i lige uger - samt ekstraordinært 23. oktober og 6. november.Arkivfoto: Martin Damgård

Der er test uden tidsbestilling i Brønderslev på fredage i lige uger - samt ekstraordinært 23. oktober og 6. november.Arkivfoto: Martin Damgård

BRØNDERSLEV:På mange parametre har Brønderslev Kommune ikke noget imod, at ligge i toppen, når man skal rangordnes med de andre kommuner i landet.

Men der er narturligvis ingen begejstring at spore over, at man mange dage har ligget i top tre, når det gælder antallet af smittede borgere med Covid-19 i kommunen.

Der er dog mulighed for at blive testet i forsøget på at få vished og skabe overblik over situationen. I lang tid har regionen sørget for, at man på fredage i lige uger kan blive testet i Brønderslev-Hallerne, Knudsgade - således også fredag i efterårsferien.

Samtidig oplyser regionen på sin hjemmeside, at man ligeledes åbner op for ekstra test fredage i uge 43 og 45 (23. oktober og 6. november).

Der er tale om test uden tidsbestilling, men det påpeges, at man skal huske mundbind, sundhedskort - og holde afstand, når man står i kø.

Der er åbent for test fra kl. 10-17 de pågældende fredage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.