Det kunne være sket igen: Kandis-fest var ved at tørlægge marked for øl

Stor tilstrømning af gæster pressede ølforsyningen

Johnny Hansen og resten af Kandis sørgede for en gedigen afslutningsfest ved Brønderslev Marked. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Johnny Hansen og resten af Kandis sørgede for en gedigen afslutningsfest ved Brønderslev Marked. Foto: Henrik Bo

Egentlig ville arrangørerne bag Brønderslev Marked nok have forsvoret, at de kunne komme i den situation igen. For de husker kun alt for tydeligt, hvad der skete i 2021.

Da byens marked dengang blev afviklet - som ét af de første rigtigt store arrangementer efter corona-restriktionerne blev ophævet - så løb boderne slet og ret tør for øl. Det gav voldsom kritik.

Men samtidig så blev ølkrisen i 2021 også udløst af en rekordstor tilslutning til markedet. Sidenhen er publikumsmængden bare steget - og det samme er antallet af øl, der langes over disken.

Alligevel er arrangørerne blev overrumplet her i 2023. For det gode vejr har lokket virkelig mange gæster til markedet - og det gjorde sig blandt andet gældende mandag aften, da markedet blev afsluttet.

- Jeg tror aldrig før, at vi har haft så mange markedsgæster på en mandag, sagde eksempelvis H. C. Poulsen, der gennem 40 år har været med i markedsudvalget.

Kandis leverede festlig afslutning på Brønderslev Marked

Vild udvikling i efterspørgsel

De mange gæster har i den grad givet et pres på ølforsyningen, der via et tankanlæg med underjordiske rørledninger pumper øl ud til de forskellige barer på markedet.

Derfor var det nødvendigt at reagere for at sikre øl nok til gæsterne. Det forklarer Tomas Fuglsang, der står for ølforsyningen og er formand for markedets største telt, Markedskroen.

- Vi var simpelthen nødt til at afkoble vores to øl-salgsvogne på pladsen. Vores tankanlæg havde rigeligt at gøre med bare at forsyne barerne i det store telt - og så måtte vi i stedet få fat på ekstra fustager, som vi kunne transportere ud til vores øl-salgsvogne.

Tomas Fuglsang lignede en lettet mand, da markedet i Brønderslev var ved at være overstået. For til sidst lykkedes det at få mængden af øl til at række. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Tomas Fuglsang lignede en lettet mand, da markedet i Brønderslev var ved at være overstået. For til sidst lykkedes det at få mængden af øl til at række. Foto: Henrik Bo

De seneste år er afsætningen på øl bare vokset på markedet. Ifølge Tomas Fuglsang blev der solgt omkring 25.000 øl på det famøse marked i 2021 - og året efter var arrangørerne klar med større mængder og solgte omkring 35.000 øl. 

I år har de endnu en gang prøvet at være forberedte på en voldsom afsætning - og vurderer, at der er solgt omkring 45.000 øl.

- Det er jo blevet så vildt, fordi vi er gået målrettet efter at lokke et yngre publikum til. Men det var først efter corona-perioden, at vi for alvor fik knækket koden til det - samtidig med at vi også var svineheldige med timingen, forklarer Tomas Fuglsang.

I løbet af dette års marked er der flere gange blevet bestilt ekstra øl fra leverandøren. Men forhåbentlig uden at publikum har mærket, at der var voldsomt pres på bag barerne.

- Det virker bare som om, at ølsalget bliver vildere år for år. Og der var virkelig en helt reel risiko for, at vi i år var løbet tør, siger Tomas Fuglsang med et lettet smil.

Nu må han så til at regne på, hvor meget øl, der skal bruges til 2024-udgaven af Store Brønderslev Marked.

Tomas Fuglsang sidder her i bagenden af en lastvogn med øl-tanke, der er helt tømte. Faktisk er to hele vogne tømt for hver en dråbe - og dertil kommer også en del yderligere kæmpe-fustager. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Tomas Fuglsang sidder her i bagenden af en lastvogn med øl-tanke, der er helt tømte. Faktisk er to hele vogne tømt for hver en dråbe - og dertil kommer også en del yderligere kæmpe-fustager. Foto: Henrik Bo

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk