Efterskole bygger nyt køkken

Det gamle køkken fra 1970 er slidt ned

Jørgen Ingvardsen
Det er her på græsarealet ud mod Hedegårdsvej, den nye fløj på Try Efterskole skal bygges. Foto: Jørgen Ingvardsen
Try 12. september 2017 02:38

TRY: Hvis alt går efter planen, kan Try Efterskole tage en helt ny køkkenfløj i brug om et års tid. Det er et ønske, efterskolen har haft i mange år, som nu endelig opfyldes.

- Det gamle køkken er fra 1970 og er helt slidt ned, så det har været nødvendigt at bygge et nyt, fortæller forstander Mogens Gregersen.

Det nye køkken bliver på omkring 350 kvm og opføres som et anneks til skolen ud mod Hedegårdsvej. Det betyder også, at spisesalen skal flyttes, men det sker i de eksisterende bygninger. Byggeriet kommer til at koste omkring 5 mio. kroner.

- Netop pengene har været et stort problem. Vi bor jo i et område, hvor kreditforeningerne ikke vil putte penge i bygninger. Heldigvis har vi nu klaret det på den måde, at vi selv har fundet nogle penge, og resten låner vi i vores pengeinstitut, Nordjyske Bank, oplyser forstanderen.

- Det nye køkken bliver en del større. Det er vigtigt med god plads, for vi har jo elever med i køkkenet. Det er et værksted og en del af undervisningen, så det bliver foruden et køkken også et undervisningslokale. Med det nye køkken kan vi tilbyde eleverne tidssvarende undervisningslokaler også på dette område. Vi får nu andre muligheder, så måske skal vi involvere landbruget og lave undervisning fra jord til bord. Det nye køkken giver os masser af muligheder, og vi kan næsten ikke vente på, at det bliver færdigt, slutter forstander Mogens Gregersen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...