Fokus på grøn omstilling

Politikere skal ytre sig omkring vedvarende energi

Peter Larsen. Arkivfoto
KV17 Brønderslev 13. november 2017 23:17

BRØNDERSLEV: Onsdag aften sættes der i valgkampen fokus på vedvarende energi. Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening, der står bag et valgmøde på Brønderslev Bibliotek.

- Kommunerne spiller lokalt en central rolle i den nødvendige omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Alligevel er emnet generelt fraværende i debatten op til kommunevalget 21. november. Normalt er det ældrepleje og folkeskole der debatteres mest, når der holdes valgmøder. Men vi vil fokusere på grøn omstillin, fortæller Peter Larsen fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening.

Mødet har overskriften "100 procent vedvarende energi - hvad vil kommunen "? Valgmødet foregår på Brønderslev Bibliotek den 15. november kl. 19

- Brønderslev Kommune skriver i den netop vedtagne kommuneplan, at de frem mod 2050, hvor målet er at Danmark skal være et fossilfrit samfund, vil arbejde på at reducere energiforbruget gennem energibesparelser, effektivisering og omstilling til vedvarende energi.

- Skal den grønne omstilling lykkes i kommunen skal der allerede de næste 4 år tages vigtige beslutninger. Vendsyssel Energi- og Miljøforening efterlyser en plan der beskriver, hvordan kommunen kan bidrage til at det nationale mål opfyldes i 2050.

- Vi har sendt deltagerne i valgmødet en række spørgsmål, der skal være med til at afdække partiernes og kandidaternes holdninger og prioriteringer inden for energi, miljø og bæredygtighed.

I dag kommer 64 procent af CO2-udledningen i Brønderslev kommune fra landbruget. Skal kravet til landbruget strammes eller skal gyllen behandles i biogasanlæg. Skal der opsættes flere vindmøller, spises mere økologis mad med mindre kød på plejehjemmet. Skal bymidten i de større byer holdes fri for biler?

Aftenens overordnede emne er, om alle byrådsbeslutninger i fremtiden skal underkastes en klimavurdering før de besluttes.

Panelet består af Jacob Høfler, Liberal Alliance, Asger Nielsen, Alternativet, Frede Hansen, De Radikale, Jens Andersen, Venstre, Kaj Styrishave, Borgerlisten, Henning Jørgensen SF, Johannes Trudslev Pedersen, Socialdemokratiet, Carsten Møller Nielsen, De Konservative, Carsten Ullmann Andersen, Dansk Folkeparti og Leif Gammelgaard, Enhedslisten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...