Forældre nægter at give op og mødte op til byrådsmøde med regn af spørgsmål
Byrådspolitikere fik et brev på vegne af årgang 2017 underskrevet af 544 forældre, som ønsker at førskolen droppes eller udsættes
Forældre mødte op i stort tal for at protesterede til byrådsmødet i oktober, hvor den tidligere skolestart blev stemt igennem af et smalt flertal efter en heftig debat. Til byrådsmødet i onsdag var sagen igen på dagsordenen. Arkivfoto: Henrik Bo
BRØNDERSLEV:Der er stor modstand blandt forældre til kommende skolebørn mod den tidligere skolestart, som et flertal i byrådet besluttede at indføre på det seneste byrådsmøde under massive protester fra forældre.
De har sendt et brev til byrådet i Brønderslev Kommune, hvor de argumenterer for, at beslutningen bør trækkes tilbage eller som minimum udskydes til 2024. Den henvendelse var sat på dagsordenen på byrådsmødet onsdag aften på foranledning af Henning Jørgensen (SF).
Brevet fra forældrene - og svar
544 forældre har skrevet under på et brev til byrådet i Brønderslev Kommune, hvor de anmoder om, at man tilbagekalder beslutningen om tidlig skolestart eller som minimum udskyder det til 2024.
De argumenterer blandt andet med, at det ifølge dagtilbudsloven skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Og at årgang 2017 ikke får hele det år pga. den korte implementeringsproces.
De peger også på, at overgangen til SFO er ressourcekrævende og kræver tryghed og stabilitet, hvorfor de skoleunderstøttende læringsaktiviteter bør gennemføres i børnehaven.
Borgmester Mikael Klitgaard (V) har skrevet et svar. Her peger han på, at man selv om beslutningen var økonomisk motiveret vil gøre det bedste for, at børnene i førskole-grupper får et udviklings- og læringsmiljø, som fremmer deres trivsel, læring, udvikling og dannelse i et trygt miljø.
Han svarer, at alle dagtilbud i Brønderslev Kommune arbejder systematisk hen over året med den styrkede pædagogiske læreplan.
- For den ældste børnegruppe i dagtilbud er det pædagogiske læringsmiljø tilrettelagt, så der er sammenhæng til det, børnene møder i børnehaveklassen. De forberedende aktiviteter er således allerede i gang, skriver han som svar på forældrenes kritik.
Dermed var det også muligt for forældrene at stille spørgsmål til punktet i spørgetiden, og det gjorde de i form af en række spørgsmål direkte rettet mod forskellige, konkrete politikere. På den måde fik de flere fra de blå partier, som står bag førskolegrupperne, i tale.
Regn af spørgsmål
Der blev blandt andet spurgt, hvad politikerne mener, når de siger, at det skal foregå ordentligt. Her bemærkede borgmester Mikael Klitgaard (V), at man sigter på en normering på en voksen per ti børn i førskolen, hvilket er en bedre bemanding, end hvad der tidligere har været fremme.
Mikael Klitgaard (V). Arkivfoto: Henrik Louis
Der blev også spurgt til, om der er planer om at bruge pavilloner. Her svarede Mikael Klitgaard, at de ikke er tiltænkt de nye børn.
- Der er tale om, at de ældre børn skal bruge dem, sagde han.
Sagen optager forældrene meget. Det kom også til udtryk, da en af forældrene var så tydeligt påvirket, da hun skulle læse sit spørgsmål op, at en anden måtte tage over.
En tredje spørger henviste til, at PPR melder om mistrivsel blandt børn, fordi rammerne i institutionerne er dårlige.
- Dennis Kvesel - gør det indtryk på dig?, lød spørgsmålet.
- Selvfølgelig gør det indtryk, hver gang vi er inde at røre ved noget; ældre, sundhed eller børn. Men der er noget drift, og politik handler om at prioritere, svarede Dennis Kvesel (V) og pegede på, at nogle forældre har gode erfaringer med førskolen, fordi de ikke skal begynde på to nye ting på en gang i form af skole og sfo.
- Vi vil lægge os i selen for at gøre det her ordentligt, understregede Dennis Kvesel.
Dennis Kvesel. Arkivfoto: Kurt Bering
Der blev også spurgt til, hvordan og hvornår forældrene ville blive involveret i processen med at gøre førskolen til virkelighed.
- Jeg synes, det rigtige er at indkalde i hvert område. Jeg er ret sikker på, at I bliver inddraget meget hurtigt, sagde Mikael Klitgård.
Ingen forarbejde
Det blev også til en hel del debat, da Henning Jørgensen fremlagde punktet.
Henning Jørgensen (i midten) fra SF havde bedt om at få sagen om førskolegrupper på byrådets dagsorden. Arkivfoto: Henrik Louis
- Et af problemerne er, at der ingen forarbejde har været. Ingen forslag til, hvordan det kan gøres. Jeg kan godt forstå, at forældrene føler sig utrygge. Udgangspunktet var ikke at lave det bedre. Udgangspunktet var en besparelse, argumenterede han og pegede på, at der skal falde nogle penge til førskolen.
Henning Jørgensen påpegede, at børnene stadig er børnehavebørn, selv om de skal ind på en skole.
- Mit forslag er, at man venter et år på at sætte det i gang, så man ved, hvad man har at forholde sig til, opsummerede han.
- Godt, gammeldags bøvl
Peter H. S. Kristensen (S) var også kritisk overfor førskolen.
- Det er noget bøvl. Det er godt, gammeldags bøvl. Det er ikke et spørgsmål om, om førskolegrupper er en god idé, sagde han og pegede på, at det handler om, hvor mange voksne, der er.
- De kommer ikke til at få den samme omsorg og introduktion til folkeskolen, mente han.
Runa Friis Hansen (EL) mener ikke, at man med start til april kan nå at inddrage forældrene.
Runa Friis Hansen (EL). Arkivfoto: Henrik Louis
- Vi går ikke ind for førskolegrupper. Jeg kunne tænkte mig, at vi gav det tid - så kunne det blive det mindste af to onder, sagde hun.
Ikke til topkarakter
Martin Bech (LA) fundrede over, om budgetaftalen er bestået, når man ser på de enkelte dele.
- Det skal jeg lade være usagt, men det er i hvert fald ikke til topkarakter. Når jeg kigger tilbage, kunne jeg godt ønske mig, at der var mere om, hvordan det skal udmøntes, erkendte han og tilføjede, at førskolegrupper kan være en rigtig god løsning.
- Og det håber jeg, det bliver.
Beslutningen om tidligere skolestart
- Et smalt flertal i byrådet bestående af de blå partier vedtog i oktober som en del af budget 2023, at børnene fra næste år skal begynde i førskole på skolerne 1. april fremfor at komme direkte fra børnehave og i skole i august.
- Der giver en besparelse på 1,9 mio. kroner om året, idet der kan spares personale til børnene i børnehaverne.
Arne M. Jensen (S) mente ikke, der var kommet svar på forældrenes spørgsmål, men derimod mere usikkerhed.
- Der er brugt mange ord på at svare, men der er ingen svar i det, der bliver sagt, mente han.
Flere var inde på, at der vil blive forskellige, lokale løsninger på forskellige skoler.
Steen Søgaard (UP) påpegede, at førskolen ikke kun er indført for at få en besparelse.
- For mig handler det om, at det er en god løsning, understregede han og pegede på, at 62 andre kommuner har indført det, og ingen af dem har bakket på det igen.
- Jeg har stadig og har haft i hele forløbet en god fornemmelse af, at det her bliver rigtigt godt, sagde Steen Søgaard.
Henning Jørgensens forslag om at udsætte førskolen et år blev sat til afstemning. Det kunne kun han selv og Enhedslistens Runa Friis Hansen stemme for. Socialdemokraterne undlod at stemme. Det blå flertal stemte imod, og dermed kører førskoleplanerne videre mod start til april næste år.
Børne- og skoleudvalget skal i næste uge drøfte den konkrete plan for, hvordan man får førskolen op at stå.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.