Glæde i Brønderslev over kommende nærpolitistation
Borgmester Mikael Klitgaard har skubbet på for at få en station til Brønderslev
BRØNDERSLEV: Der er glæde hos Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard over det politiforlig, der er blevet forhandlet på plads tirsdag aften. Nordjylland får to nye nærpoliti-stationer, og den ene kommer til at ligge i netop Brønderslev.
- Det var dejligt, at det lykkedes. Vi har arbejdet på de indre linjer med at trække stationen til Brønderslev, blandt andet gennem vores nordjyske retsordfører Preben Bang Henriksen, siger Mikael Klitgaard.
Der bliver ikke døgnåbent på de kommende nærstationer, men Mikael Klitgaard tror på, at den kan være et vigtigt skridt mod mere politi tæt på borgerne.
- Det bliver jo med åbningstid i dagtimerne, men der kommer mere politi ud lokalt, de kan rykke hurtigere ud og forhåbentlig fange nogle flere kriminelle, siger Mikael Klitgaard.
- Det er dejligt, slutter han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.