Hård træning giver pote

Sofie Røjkjær Købsted danmarksmester

Esben Heine
Borgmester Mikael Klitgaard hyldede de to DM-vindere Sofie Røjkjær Kjøbsted og Magnus Johannesen. Til højre træner Martin Kjøbsted. Privatfoto
Brønderslev 13. april 2018 14:56

Hård træning lønner sig. Det kan 12-årige Sofie Røjkjær Kjøbsted snakke med om. Hun kan nu kalde sig danmarksmester i U13 i badminton. DM-titlen vandt hus i Greve.

Sofie Røjkjær Kjøbsted blev fejret af sin klub på behørig vis sammen med forældre, klubkammerater med flere.

Borgmester Mikael Klitgaard lagde også vejen forbi med en hilsen fra Brønderslev Kommune.

Magnus Johannesen, der vandt DM i U17, blev også fejret. Han spiller godt nok i Triton Aalborg, men han har slidt sine første badmintonsko i BBC.

- I er med til at sætte Brønderslev på danmarkskortet, sagde Mikael Klitgaard.

I fjor blev Magnus Johannesen dobbelt dansk mester i herresingle og herredouble i U15-rækken for Brønderslev Badminton Club, men har fra denne sæson skiftet til Triton Aalborg, for at få større udfordringer.

Magnus Johannesen fra Brønderslev stillede sidste år op for Brønderslev Badminton Club og blev dobbelt Dansk Mester i henholdsvis herresingle og herredouble i U15 rækken. Igen i år har Magnus taget titlen, denne gang i herresingle U17 rækken, hvor Magnus Johannesen i år er yngste årgang af to årgange, hvilket gør præstationen endnu mere imponerende.

Oveni DM-titlen vandt Sofie Røjkjær Købsted bronze i damesingle og damedouble.

Foruden Sofie Røjkjær Kjøbsted deltog Kasper Røjkjær Kjøbsted, Nicoline Mølgaard, begge U15, og Kajsa van Dalm i U13 i mesterskaberne i Greve, men de opnåede ikke medaljer. 453 spillere deltog i DM.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...