Hårdt slag for ét plejehjem

Danske Diakonhjem håber ikke luknings-planer realiseres

Esben Heine
Emil Tang: - Vi håber på, at vi ikke rammes så hårdt. Arkivfoto: Henrik Louis
Brønderslev 14. april 2018 06:02

BRØNDERSLEV: - Det er selvfølgelig et hårdt slag for ét plejehjem, hvis de ideer realiseres. Det mener direktør i Danske Diakonhjem, Emil Tang, omkring de planer ældreomsorgsudvalget har om at lukke 16 plejehjemspladser på Plejecentret Kornumgaard, og omdanne dem til en slags ældreboliger - kaldes tryghedspladser.

Men Emil Tang har langtfra mistet håbet om, at politikerne ikke fører ideerne ud i livet.

- Sagen skal behandles i økonomiudvalget på onsdag og i det samlede byråd onsdag 25. april. Så er spørgsmålet, om holdningen her er den samme som i ældreomsorgsudvalget.

- Er der ikke behov for plejehjemspladser, må vi selvfølge se, at de nedlægges i en periode, og så håbe, at der bliver brug for dem senere, siger Emil Tang.

Emil Tang er forundret over, at kun ét plejehjem rammes. Han tilføje, at det vil koste arbejdspladser, hvis planerne føres ud i livet.

- Hvis man tror, at de ansatte blot kan overflyttes til Vivaldi Friplejehjem, er det ikke tilfældet. Der er ansat personale til Vivaldi, og man flytter ikke bare rundt med medarbejdere, som var de brikker, siger han.

- Der er ansat personale efter, at vi regner med 20 beboere her fra sommeren, og først omkring årsskiftet regner vi med at have alle 44 pladser besat.

Friplejehjemmet står klar til at modtage de første beboere omkring 1. juni.

Dagsordenen for fredagens møde med Brønderslev Kommune blev pludselig ændret i og med, at ældreomsorgsudvalget traf beslutningen om de 16 pladser torsdag.

- Vi skulle faktisk diskutere kommunens takster for pladser på Vivaldi Friplejehjem.

- Brønderslev Kommune kom med et udspil, som vi nu har et par uger til at regne nærmere på tallene.

- Vi skal blandt andet se, om alle ting er med i taksterne, siger han.

Loven er ændret i 2015. Tidligere var det staten, der fastsatte taksterne, men nu skal de forhandles med kommunerne. Da vi byggede Asaa Friplejehjem, var det en anden lovgivning, hvor staten fastsatte taksterne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...