Helle er lettet over nedlukning: Vi føler os mere trygge

Helle Stougård fra Hjallerup håber, at 15-årige Magnus nu er bedre beskyttet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJALLERUP:På Østermarken i Hjallerup er der en familie, der er lettet over, at der nu er lukket kraftigt ned for at begrænse smitterisikoen.

Da NORDJYSKE besøgte familien for blot to uger siden, følte Helle Stougård sig ”hysterisk” fordi hun ikke mente, at myndighederne på det tidspunkt gjorde nok for at begrænse smitterisikoen og dermed beskytte de sårbare, som hendes 15-årige søn Magnus, der er ramt af leukæmi, og dermed har et immunforsvar, der er helt i bund.

Siden er der i den grad kommet andre boller på suppen, og familien kan føle sig lidt mere tryg med den seneste nedlukning.

- Jeg er da lettet, og jeg fristes til at sige - hvad sagde jeg! Jeg mener stadig, at de burde have skærpet beredskabet langt tidligere, siger Helle Stougård. Det var især den fortsatte store rejseaktivitet, der for to uger siden forargede Helle.

Magnus, der fik konstateret leukæmi i efteråret er nu fri for kræftceller, men han fortsætter i den opslidende kemo-behandling, og dermed kan det stadig have fatale følger, hvis han bliver smittet med coronavirus.

- Magnus skal ned på Aalborg Sygehus og have behandlingen en gang om ugen. Vi går ind ad bagindgangen og direkte op på børneafdelingen, fortæller Helle Stougård.

Hun har orlov fra sit job som dagplejer. Hendes mand Esben er stadig på arbejde som lageransvarlig på en virksomhed. Men hans arbejdsplads tager store hensyn til, at han skal have så lidt kontakt til kolleger og dem, der kommer med varer, som muligt.

- Magnus har ikke været i skole de sidste 14 dage. Så vi lever ret isoleret og vi har også meldt fra til alle sammenkomster med familie og venner, fortæller Helle Stougård.

Hvad får i dagene til at gå med?

- Vi får nogle gode snakke om livet, spiller kort, Magnus laver lektier cirka halvanden time om dagen og så spiller han en del computer, fortæller Helle Stougård, der stadig tager ud og handler. Det er som regel ved middagstid, hvor der ikke er så mange i forretningerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Medier: Kendt nordjysk køkkenkæde styrer mod konkurs
Luk