Hørte eksplosion i køkkenet: Skyndte sig ud af lejligheden
Beboer slap uskadt fra stor forskrækkelse
BRØNDERSLEV: En kvindelig beboer fik søndag aften en forskrækkelse, da hun pludselig kunne høre en eksplosion fra køkkenet. Hun frygtede, at det var en gaseksplosion og skyndte sig at ringe 1-1-2, hvorefter hun styrtede hun af lejligheden i Løvparken i Brønderslev.
Det fortæller indsatsleder for Nordjyllands Beredskab, Jørgen W. Pedersen.
Det viste sig dog at være et klinkegulv, der af en eller anden årsag ekspanderede. Det resulterede i, at omkring 30 gulvfliser på 15x15 sprang ud af betonen og klirrede.
- Det gav et ordentlig skrald i lejligheden, så beboeren blev forskrækket, siger Jørgen W. Pedersen.
Han peger på, at det var betonstøvet, som havde fået beboeren til at lugte gas.
Beredskabet havde ikke større arbejde med sagen, da der netop ikke var hverken gas eller flammer, men indsatslederen påpeger, at viceværten får nok at lave i morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.