Humørfyldt nytårskoncert

Prinsens Musikkorps og Niels Olsen trak mange til nytårskoncert i Brønderslev

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Kurt Bering Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Der var godt fyldt op i hele den store sal på Nordjyllands Idrætshøjskole (NiH) søndag. Her var der koncert med Prinsens Musikkorps, som havde Niels Olsen med som solist, og det havde fået rigtig mange til at trodse vinterføret for at nå frem til et par lune timer med musik og godt humør.

- Der er omkring 500 mennesker, så det er super, smilede Jens Christian Larsen kort før koncerten.

Han er formand for Støttekredsen for NiH, som stod bag koncerten, der er blevet et fast indslag ved årets begyndelse.

- De har været her tæt på ti gange. Nu er det blevet en tradition, og de spiller rigtigt godt og afvekslende musik, mener Jens Christian Larsen.

Prinsens Musikkorps indtog scenen med højt humør og musikalsk overskud - et mildt parti tog et overraskende brat spring over i swing, og efter nummeret tildelte publikum musikerne på scenen dagens første bifald.

Kort inde i koncerten kom Niels Olsen på scenen, og han blev klappet ind. Så gav han sig i kast med en sang fra Junglebogen, som foregik med kraftig stemme og ditto mimik - og ansigtsudtryk fuld af humor.

Siden bølgede koncerten videre, blandt andet med en blid sang med piccolotrompet som solist, og der var igen stort bifald. Der blev også hilst behørigt på et par nye medlemmer af orkestret, som er kommet til i løbet af sidste år som følge af, at andre er gået på pension.

Niels Olsen optrådte også med musik fra Ørkenens Sønner, som han også er med i.

Koncerten var finalen på nytårsturnéen og var nummer 13 i rækken - og der blev også fra scenen refereret til en anden finale, nemlig det efterstående håndboldopgør.

Prinsens Musikkorps har tradition for at have forskellige solister med hvert år. Tidligere år har blandt andet budt på Bodil Jørgensen, Thomas Eje, Johnny Logan, Birthe Kjær og Brødrene Olsen.

Støttekredsen har fem seks arrangementer om året, og nytårskoncerten er et af de større.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst