Indbrudsbølge i ferietomme huse i Nordjylland

Tyvene har især haft travlt i Brønderslev-området - antallet af indbrud er tredoblet

Charlotte Bøje
Indbrudstyve har haft travlt i Vendsyssel i sommermånederne. Arkivfoto
Kriminalitet 13. august 2017 10:50 - Opdateret 13. august 2017 14:58

BRØNDERSLEV: Mange villaejere i Brønderslev Kommune er efter ferien vendt hjem til et gennemrodet hus, hvor tyve har haft god tid til at ribbe huset for værdier.

Mens det i starten af sommeren gik værst ud over husejere i Hjørring og Jammerbugt kommuner, så har tyvene i juli haft mest travlt i Brønderslev Kommune.

I juni og juli har der været i hele kommunen været 60 villaindbrud mod 20 sidste år

Alt sat ind på at fange tyvene

Hos politiet erkender man, at der er mange indbrud, selvom der er stor fokus på området.

- Vi bruger alle de ressourcer vi har til rådighed i kombination med indbrudsgruppen i Aalborg, som også har massiv indsats på det her. Vi har sikret mange tekniske spor, men der går noget tid, inden vi får svar på sporene, forklarer kriminalassistenten i Frederikshavn.

Brug for borgernes hjælp

- Vi kan jo ikke være alle vegne. Så vi har brug for hjælp fra befolkningen. Selvfølgelig skal ingen skal lege politimænd og tilbageholde mistænkte. Men det er en stor hjælp for os, hvis man på sikker afstand, observerer og meget gerne tager et billede med sin mobiltelefon af mistænkelige biler, nummerplader eller mulige gerningsmænd. Der er jo heller ikke noget til hinder for at man høfligt spørger, hvem folk er, foreslår Claus Bjerre.

Politiet har en formodning om at både lokale tyveknægte og grupperinger af omrejsende tyvebander står bag de mange indbrud i Brønderslev og resten af Vendsyssel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...