Kick sparker unge ind i uddannelse

Projekt for skoletrætte er en succes

Dronninglund 13. september 2017 17:59

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Kick-projektet, der er en indsats for skoleelever, der trænger til et "pusterum" eller en "pause" fra folkeskolens undervisning, er blevet en succes. Det fastslår uu-vejleder Jette Skiveren samt skolekonsulent Lars Brøndum Leed, der har evalueret ordningen.

Der er gået otte år siden projektets start, og det er nu en fast implementeret i skolen.

- Kick-projektet er et godt supplement til de øvrige indsatser, der er i kommunen, fastslår Jette Skiveren og Lars Brøndum Leed.

UU-vejlederne har gennem de to år intensiv kontakt med Kick-eleverne, og det giver et godt grundlag for at arbejde med ikke-uddannelsesparathed og uddannelsesvalg.

I projektet møder eleverne forskellige erhvervsuddannelser, og kan derved få interesse for den uddannelsesvej.

72 procent af en Kick-årgang vælger en erhvervsuddannelse, viser tallene.

Hvis der kigges på de elever, der har gennemført 10. klasse, er 91 procent af eleverne gået i gang med en erhvervsuddannelse.

Af en årgang er kun én eller to elever på offentlig forsørgelse.

I dette skoleår er der 20 elever i Kick-projektet - heraf kun syv piger. Det kendetegner projektet, at hovedparten er drenge.

- Den boglige skoledag er sværere for drenge end for piger, mener Jette Skiveren og Lars Brøndum Leed. Der er altid temaer, der henvender sig til piger.

- Det er typisk moduler som landbrug, krop og sport, it, mad til mennesker, natur og dyr samt gartner og anlæg, som pigerne vælger blandt.

Jette Skiveren og Lars Brøndum Leed fortæller, at dette projekt bidrager til at opfylde regeringens visioner om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...