Overfaldt samlever med kniv

En 41-årig kvinde er idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel for brutal vold

Emma Toftelund Poulsen
Arkivfoto: Bente Poder
Kriminalitet 12. oktober 2017 15:37

HJØRRING: En diskussion mellem et par førte til, at en 41-årig kvinde fra Grønland endte med at tildele sin mandlige samlever flere slag på kroppen, slog ham med en kniv i hovedet samt stak ham med kniven i maven og brystregionen, hvilket bragte ham i livsfare.

Det blev hun onsdag kendt skyldig i ved Retten i Hjørring, oplyser anklager Anders Koukoumis.

Kunne ikke huske episoden

Den brutale vold fandt sted om natten i parrets fælles hjem i Brønderslev 15. marts i år.

Den 41-årige kvinde havde i retten ikke en forklaring på, hvad der var sket.

- Hun forklarede, at hun havde indtaget meget alkohol, så hun havde ikke den store erindring om episoden, siger anklager Anders Koukoumis og oplyser, at hun nægtede sig skyldig i dette forhold.

Fik punkteret en lunge

Kvinden blev desuden kendt skyldig i en voldsepisode mod samme samlever tilbage i september 2015 i deres fælles hjem i Grønland.

Her sparkede og/eller trampede den 41-årige kvinde sin samlever på kroppen og i hovedet, hvilket blandt andet medførte, at han fik punkteret en lunge og brækkede tre ribben.

Også denne episode kunne kvinden ikke huske og nægtede sig skyldig, fortæller anklager Anders Koukoumis.

Retten i Hjørring idømte den 41-årige en straf på et år og ni måneders ubetinget fængsel, og kvinden ubad sig betænkningstid i forhold til, om hun vil anke dommen til landsretten.

Ifølge anklageren har kvinden siddet varetægtsfængslet, siden hun blev anholdt 15. marts i år, og hun er fortsat fængslet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...