Makkerpar i Rema 1000 stopper

Købmand og førstemand stopper til oktober - er blevet sagt op af Rema 1000-kæden

Mette Møller og Kurt Bering (foto)
Købmand Torben Holst og butikkens førstemand Mikkel Holst stopper til oktober.
Brønderslev 18. juni 2017 20:12 - Opdateret 18. juni 2017 21:06

BRØNDERSLEV: Købmand Torben Holst stopper som købmand i Rema 1000 på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev Syd, og butikkens førstemand Mikkel Holst stopper også. Det sker til oktober.

- Vi er blevet sagt op. I Rema har man det sådan, at man forlænger hvert femte år, og hvis de vurderer, at der skal nye kræfter til, så kan det ikke være anderledes, fortæller Torben Holst, der har været der i 15 år til oktober, mens førstemanden har været i udlandet nogle af årene.

- Jeg synes, vi har gjort det godt, men de synes, der skal nye kræfter til, konstaterer Torben Holst.

Hvad det præcis handler om, vil han ikke nærmere ind på, men han oplyser, at man var uenig om strategien.

Fantastiske år

Personalet er orienteret om planerne, og nogle af kunderne ved det også allerede. Og for Torben Holst og Mikkel Holst, der er fast makkerpar i butikken, er det træls at skulle sige farvel til kunderne. De har været meget glade for at være i Brønderslev.

- Det har været fantastisk, siger Torben Holst.

- Vi har dejlige kunder, glade kunder, der altid er med på noget sjov, fortæller Mikkel Holst.

Sådan oplever de det begge to, og de de melder om stor opbakning fra kunderne.

Makkerparrets sidste arbejdsdag i Rema 1000 bliver 25. oktober, og så skal der gøre status, inden en ny købmand kan rykke ind i butikken.

Rema 1000’s hovedkontor i Horsens bekræfter, at man har sagt samarbejdet med købmanden op - og tilføjer at man har været rigtig glad for samarbejdet, og nu skal der nye kræfter til. De ønsker heller ikke at oplyse hvorfor.

Rema 1000 vil senere fortælle, hvem den ny købmand, der skal drive butikken, bliver.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...