Bygge‑boom

Mange ville opleve udsigten fra de nye højhuse i Brønderslev midtby

Brønderslevs nye skyline har for længst fanget opmærksomheden hos både fastboende og gæster i byen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirsten Thygesen var en af de mange, de benyttede muligheden for at opleve de nye lejligheder. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen

Brønderslevs nye skyline har for længst fanget opmærksomheden hos både fastboende og gæster i byen. De såkaldte Brunder Tårnhuse på arealet, der tidligere husede politigården og posthuset står snart klar til indflytning, og 1. juni rykker de første beboere ind.

Allerede nu har bygherren, Domea en prøvelejlighed klar til og færdigindrettet med møblement og inventar. Den ligger på 4. sal i Blok 3, hvor der lørdag inden påske var inviteret til åbent hus. D

et blev et solidt trækplaster med fuldt rykind hele dagen. I overensstemmelse med corona-restriktionerne var der kun plads til fem personer ad gangen, så forhåndstilmelding var derfor påtvunget.

- Men interessen har været helt overvældende, siger kundechef hos Domea, Mikki Frandsen.

- Rigtig mange mennesker er interesserede i det her byggeri, og i dag har vi fået en del tilkendegivelser fra potentielle lejere, tilføjer Mikki Frandsen.

Han beretter, at der i høj grad er interesse fra husejere, som føler, at deres bolig er blevet for stor, og som derfor påtænker at sælge.

- Det er måske folk, hvis børn er flyttet hjemmefra og som ikke længere har det samme pladsbehov. Men der er også interesse fra de lidt yngre samt fra folk i den tredje alder. Så det er meget bredt, konstaterer Mikki Frandsen.

For at imødekomme interessen yderligere holder Domea nu åbent hus hver tirsdag og torsdag mellem 13 og 15. Desuden kan man efter aftale få et kig indenfor i prøvelejligheden, der i øvrigt byder på en imponerende udsigt over den centrale del af Brønderslev. Ligeledes er lejligheden indrettet med altan mod vest, stue og køkken i ét, to værelser samt bad og toilet.

I alt rummer de fire blokke 96 almene boliger samt 19 private lejligheder. Udover Blok 3 forventes også Blok 4 med 30 ungdomsboliger færdig og klar til indflytning 1. juni.

Det samlede byggeprojekt andrager 150 mio. kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.